TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Nye sponsorer på Lunden

af | Nyheder

Charlottenlund Travbane har tegnet aftaler med banken Spar Nord og flyttefirmaet Komplet Flytning.

Det er Lundens event og hospitality manager, Christian Bagge, der i en pressemeddelelse fortæller om de nye aftaler,  der netop er indgået med Spar Nord og Komplet Flytning.

-Fælles for aftalerne med både Spar Nord og Komplet Flytning er, at de er kommet i hus som et resultat af den kommercielle udvikling Lunden har været igennem de seneste år, skriver Christian Bagge.DH-Charlottenlund-logo

-Her har vi fra Lunden haft fokus på udvikling af produktet, partnerskab, og vi har fokuseret på at aktivere partnerskaberne fra dag ët således, at alle får værdi ud af det.

Tiden, hvor partnerne blot ønsker en bandereklame og hospitality er forsvundet. Nu er der helt andre vigtige nøgleelementer, der gør sig gældende i et partnerskab.

– Derfor er vi glade for, at vores store indsats på dette område bærer frugt, skriver Christian Bagge videre.

Såvel Spar Nord som Komplet Flytning indgår i Lundens erhvervsnetværk, som blev etableret i foråret.

Udover aftalerne med Spar Nord og Komplet Flytning har Unilevers brand, Frisko Is valgt at forlænge deres partnerskab for en 2-årig periode.