Efter to sejre for Flemming Jensen får amerikanske Coventry Hall nu en løbspause, men derefter er der nye planer for den 6-årige amerikanskfødte vallak.
To gange har Flemming Jensen startet Stutteri Disneys Coventry Hall, og hver gang er det blevet til sejr.
Især var parrets første start og sejr i Otto Hallings Mindeløb pÃ¥ Lunden besnærende, for her vandt Coventry Hall ganske nemt i 1.11.9a/1600 m – Ã¥rets hidtil hurtigste vindertid i Danmark.
I fredags startede Coventry Hall igen og vandt for Flemming Jensen på Fyens Væddeløbsbane, men blev fulgt til dørs af Andre Ward med Steen Juul.
-Banen på Fyn var ikke til Coventry Halls fordel, sagde Flemming Jensen efter sejren.
Nu er der nye og spændende planer for Coventry Hall
-Flemming Jensen har foreslået, at vi tager Coventry Hall hjem, fortæller ejeren Keld Gregersen, Stutteri Disney.
-Det har fået os til at tænke i andre planer for Coventry Halls fremtid, og det kunne blive sådan, at hesten nu sættes til salg i USA eller også sender vi Coventry Hall til USA for at starte og med henblik på salg siden hen, siger Keld Gregersen.
-Men i øjeblikket ser det helt klart ud til at hesten skal fortsætte løbskarrieren i USA, siger Keld Gregersen.
Travservice har forgæves forsøgt at kontakte Flemming Jensen for en kommentar onsdag morgen.