TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Nye heste til Danmark

af | Nyheder

På den svenske opdrætterforenings internetauktion blev der handlet fem heste til Danmark.

De fem travere, der nu kommer på danske hænder, fordeler sig med en følhoppe, tre løbsheste og en ustartet 2-åring.

Følhoppen var det Peter Stenå, Stutteri og Kennel Peak I/S, der købte.

Shannon Broline

Der er tale om den 5-årige goldhoppen Shannon Broline (Quite Easy – Malabar Mist) 1.14.0 – 20 starter – 2 sejre – 143.000 SEK.
Shannon Broline er halvsøster til bl.a. Loch Ness Broline (Andover Hall), der er moder til bl.a. Staro McMillan!

Amatørkusken Per Damberg er flittig køber på disse internetauktioner, og i aftes købte han to startheste, den 8-årige Caballero (Orlando Vici) 1.136a – 304.700 SEK – 64 starter – 5 sejre samt den 4-årige ustartede Livi Noble (SJ’s Caviar) der er godkendt i prøveløb i maj måned i 1.21.0.

Caballero kostede 12.000 SEK, mens Livi Noble kostede 11.000 SEK.

Slimfit

42.000 SEK betalte Bjarne Klausen for den tyskfødte Slimfit (Timoko) der er fire år gammel. Den har startet 29 gange og har vundet 2 sejre og sat rekord 1.14.4.a.

Mickey Larsen i Aalborg købte 2-åringen Sharif Wood (Goetmals Wood) for 11.000 SEK – moderen til tidligere lavet Preferencial (Infinitif) 1.14.5a – 269.486 SEK og Joe Frazer (Judge Joe) 1.14.9 – 291.443 SEK.

Panamera Racing havde fire heste på auktionen, og solgte de to.

Løbshesten Ale’ Pride Gar (Varenne) solgtes for 245.000 SEK til Joakim Larsson, Stockholm, mens følhoppen Gracious Beauty (SJ’s Caviar) i fol ved International Moni med følpenge betalte solgtes for 62.000 SEK til Olle Larsson, Märsta.

Til gengæld købte man såvel Udora Jet (Pine Chip) i fol ved International Moni samt Valentina Wind (Muscle Hill) i fol ved Face Time Bourbon tilbage.

Udora Jet for 255.000 SEK og Valentina Wind for 900.000 SEK!

Der kom i alt 80 heste på auktionen – 48 blev solgt – 12 købt tilbage, mens der var ikke færre end 20, der ikke opnåede bud!

Se den komplette liste over priserne på tirsdagens auktion – klik her