TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Nye ansigter i DTCs bestyrelse

af | Nyheder

På DTCs ordinære generalforsamling på Rest Skjoldgaarden var der nyvalg af ikke færre end tre personer til bestyrelsen.

Det er nok for meget at kalde det et jordskredsvalg, men fakta er, at der efter lørdagens generalforsamling er 3/5 af medlemmerne nye!

Efter kampvalg var der exit til et af forbundets mangeårige fremtrædende profiler, Knud Erik Ravn, mensd Stig Berg Norsk efter eget ønske udtrådte.

Fra den siddende bestyrelse opnåede såvel Lars Trap som Lindhardt Jensen genvalg.

Lars Trap nyder stor opbakning i Forbundet og toppede afstemningen med 39 stemmer, mens Linmdhart Jensen fik 23 stemmer – lige akkurat en mere end Torben Nygård.

De nye i DTCs bestyrelse er Frank Kjelde, Skive, der opnåede 28 stemmer og Jørn Borch, Odense 25 stemmer.

Der var også kampvalg til posterne som bestyrelsessuppleanter – her valgtes Mikkel Stub, Bornholm med 25 stemmer foran Torben Nygård, Falster med 14 stemmer.

Spørgsmålet om ændring af stemmefordelingen i forbindelse med at Greyhound Danmark skulle udtræde af Forbundet blev taget af bordet af bestyrelsen.

Det viste sig nemlig, at Greyhound Danmark ikke var udtrådt af Forbundet – det skulle have været sket med en skriftlig udmelding inden 1. januar.

Fyens Væddeløbsbanes forslag om at ophæve aldersgrænsen på 70 år for at være valgbar til bestyrelsen blev vedtaget.

Derimod blev det fynske forslag om at udvide bestyrelsen til 9 personer ikke sat til afstemning, men derimod sendt i udvalg.