Efter sejren med Mosaique Face i Jämtlands Stora Pris har unge Adrian Kolgjini i aften fået chancen bag Raja Mirchi i Norrbottens Stora Pris med en førstepræmie på 1 mio. SEK.

Adrian Kolgjini vandt sin første storløbssejr sidste lørdag med Mosaique Face. I aften har han chancen bag Raja Mirchi. Kanal 75.
Raja Mirchi var senest til start i søndags i Oslo Grand Prix, hvor den blev generet til galop i første sving, men siden leverede den en god indsats og sluttede på en sjetteplads i 1.12.2a/2100 m.
Spillerne har stor tillid til, at Adrian Kolgjini klarer at få Raja Mirchi fejlfrit banen rundt og i skrivende stund er parret klar favorit i V75-spillet med 35% mod Nahar’s 19%.
Nahar – sidste års vinder af Elitloppet – har ikke gjort mange glade i denne sæson, hvor den kun har vundet et mindre løb og ellers galoperet.
Danskejede New Line med Jorma Kontio er ogsÃ¥ blandt deltagerne, og viste fin form i Harper Hanovers Lopp, hvor den pÃ¥ en6. plads løb 1.12.7/3160 m – hÃ¥rde betingelser!!
Om eftermiddagen afvikles Kymi Grand Prix i Finland, og det var oprindeligt meningen, at Erik Adielsson, Bjørn Goop og Jorma Kontio skulle have kørt i såvel Kouvola hvor Kymi Grand Prix afvikles, som i Boden.
Transporten mellem de to baner skulle ske i privatfly, men da det kom til hvem, der skulle betale for flyet, blev projektet opgivet.
Erik Adielsson og Jorma Kontio bliver hjemme fra Finland, mens Bjørn Goop tager turen for at køre Elitlopvinderen og favoritten i Kymi Grand Prix, Timoko.
Det betyder, at der er en række kuskeændringer til V75-løbene i Boden, hvor der er spilstop klokken 20.30.
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|