TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Ny triumf for norske Lionel

af | Nyheder

Marathonløbet Prix de Buenos-Aires på Enghien over 4150 meter vandtes som ventet af storfavoritten, norske Lionel med Franck Nivard, men italienske Nefertite del Rio med Alexander Abrivard gav den kamp til stregen.

Bumletogstempo og skiftende føringer – sådan blev Prix de Buenos-Aires afviklet i år.

Lionel med Franck Nivard vinder Prix Buenos Aires

Lionel med Franck Nivard vinder Prix Buenos Aires

Til slut viste storfavoritten Lionel (Look de Star) med Franck Nivard sig stærkest og vandt i 1.18.5/4150 m – ikke siden Athos du Boscai vandt i 2010 har løbet været vundet i en langsommere tid!

Nefertite de Rio (Varenne) fulgte Lionel til dørs på andenpladsen, mens Athos des Elfes (Ganymede) med Joel van Eeckhaute fra 25 meters tillæg besatte tredjepladsen i 1.18.3, da Un Nuage d’Ozmoz blev diskvalificeret på grund af urent trav.

Der var 54.000 Euro i førstepræmie til Lionel, der nu har tjent 234.300 Euro i Frankrig i år i regi Fabrice Souloy.

I et andet velbetalt løb, Prix de Rome for 3-åringer, blev det også til favoritsejr, da Coquin Bebe (Rancho Gede) med Jean Michel Bazire vandt let i 1.18.3,/1875 m foran de to Jean Pierre Dubois-heste, Chateauroux (Sam Bourbon), som legenden selv kørte og Chanson D’Amour (Sam Bourbon), som barnebarnet Jules sad bagved.

Der var 38.250 Euro i førstepræmie.