TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Ny topplacering til Flemming Jensen

af | Nyheder

Flemming Jensen var atter med fremme i feltet på Axevalla søndag eftermiddag, hvor han var til start to gange.

Bedst gik det med Chanel Simoni (Revenue), der var i spids undervejs, men som måtte give sig til slut, hvor Fleur Mearas (Love You) med Johan L. Sundgren gik forbi til sejr i 1.15.6a/2140 m.

På andenpladsen noteredes Chanel Simoni for ny rekord 1.15.7a – andenpladsen gav 25.000 SEK.

Til gengæld var Flemming Jensen meget uheldig med sin anden køretur med Dollar Rain (Muscle Hill) i en afdeling af Diamantstoet – en konkurrent tabte en linje og kørte ud i Dollar Rain, der dermed fik ødelagt sin chance og ikke kunne fuldføre løbet.

Kent Friborg var også taget til Axevalla, hvor han startede Enforalle P (Ens Snapshot) i 3-årsløbet, Slaget ved Axevalla Hed med 100.000 kroner i førstepræmie.

Løbet havde en anden danskregistreret hest som storfavorit, Ecurie D (Infinitif) med Bjørn Goop og denne kunne vinde efter behag for femte gang i træk. Vindertiden 1.14.1a/2140 m.

Enforalle P sad nede i feltet undervejs, og var med hjem på en sjetteplads i 1.14.5 – præmie 8.500 kroner.