TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Ny tophest fra Peter Jensen

af | Nyheder

Svenske Darius Boko (arkivfoto) leverede en fin præstation i søndagens prøveløb i Aalborg. 

Spillerne kan godt skrive Darius Boko bag ørerne.

Muscles Yankee-sønnen “vandt” sit prøveløb i tiden 1.16,7/2140 meter foran Twitter Laser (16,8) og Peter Jensen var selvfølgelig godt tilfreds med Darius Boko.

-Han var superfin, konstaterer Aalborg-træneren, som har haft Darius Boko i træning siden slutningen af november måned i fjor.

-Han har haft brækket et hovben og derfor haft brug for noget tid til at blive i orden igen. Det er jo en hest, der tidligere har gjort det rigtig fint i Sverige (otte sejre i 21 starter og vinderrekord 1.13,9a/2140 meter, red.), så hvis Darius Boko fortsat havde fungeret, var han formentlig ikke havnet her.

-Men han var altså skadet, da vi fik ham og siden er det bare gået slag i slag. Prøveløbet i går var hestens første reelle hurtigarbejde og det gik rigtig fint. Darius Boko starter første gang den 29. april i Odense, siger Peter Jensen, som også fik godkendt den norskfødte 3-åring Strong Case (Donato Hanover) i tiden 1.19,8/2160 meter.

-Jeppe Juel kørte 1.17,5 den sidste kilometer uden at forlange noget af ham, og med tanke på dét, var jeg meget glad for præstationen, siger Peter Jensen.

-Strong Case mangler stadig en masse styrke og er en lidt stor og slap hest, så han starter først når jeg føler han er klar.