Det kører virkelig for Erik Bondo i Italien, der lørdag aften vandt endnu en sejr i et storløb . og så sad han selv i sulkyen!
I denne sæson har Erik Bondo kørt flere løb end han har gjort i de sidste fire fem år tilsammen.
67 gange har den høje fynbo, der driver sin træningsvirksomhed i Toscana i Italien, været i sulkyen i år, og 17 sejre er det blevet til.
I aftes vandt han med Italiens nok bedste 3-årige hoppe, Unicka (Love You) på Agnano-banen i Napoli.
Unicka, der forinden havde vundet to Grand Premio, gik til start i Gran Premio Citta di Napoli filly som storfavorit til 12:10, og Erik Bondo havde ingen problemer med at sende hende til en sikker sejr i 1.12.7a/1600 m -langt foran feltet.
Der var 23.000 Euro i førstepræmie, og Unicka, der nu har vundet 8 ud af 9 starter har bu tjent 92.368 Euro.
De to første dage i juli måned har været nærmest fantastiske for Erik Bondo, der har starte otte heste.
De har vundet fem sejre- en af sejrene blev endog hjemtaget på Vincennes, hvor Super Fez (Love You) med Federico Esposito vandt fredag aften.
Gran Premio Citta di Napoli med 64.400 Euro resulterede i et målfoto-opgør, hvor Ursa Caf med Antonio Esposito viste sig bedst kort foran Uma Francis med M. Cheli. De to Exploit Caf-sønner blev begge noteret for 1.13.2a/2100 m