Bornholms førende amatørkusk havde igen en fin aften, da han vandt tre sejre og tre andenpladser i seks starter!

Foto Torben Ager
Mads Petersen styrer mod et nyt championat på Bornholm samt et landschampionat.
Efter tirsdagens løb har 32-årige Mads Petersen vundet 24 sejre i år – heraf er de 22 vundet på Bornholm, hvor nærmest konkurrent i championatskampen er John Gommans med 15 sejre.
På forhånd var der lagt op til en stor dag for Mads Petersen, der var hårdt betroet i samtlige seks starter.
De heste han kørte var spillet til mellem 17:10 – 24:10.
Vinderhestene var Foxie Hill, Kenzo River og Jam in Laser.
De tre sejre kom alle inden for V4-rammen, hvor gevinsten blev på 279 kroner – Mads Petersen kiksede her i 2. afdeling med 17:10-favoritten Hejdi Hovmand, der måtte se sig slået til andenpladsen af outsideren Jujutsu Sisu med Frank Mikkelsen, der vandt til odds 14,10.
I V5-spillet blev gevinsten 303 kroner.