Victor Rosleff kom atter på æresrunde torsdag aften på Halmstad, men fik bøde og udelukkelse for sin kørsel med vinderhesten Incredible Win,
Det var en episode i første sving, hvor Incredible Wine med Victor Rosleff fra spor 7 kommer frem ude i banen, men går ned i indvendige Digital Process med Søren Boel, der dermed presses ned i favoritten Hilltop Frank med Stefan Persson, der fik galop.
Forseelsen kostede Victor Rosleff en bøde på 2.000 SEK samt en udelukkelse i fem dage fra den 6. januar.
Han vandt løbet med den 5-årige Incredible Rose (Chocolatier), der trænes af Thomas Dalborg, der selv var nummer to over mål med Cambria.
Cambria blev imidlertid diskvalificeret for trængning mod Digital Crunch med Hanna Lähdekorpi 350 meter fra mål.
Steen Juul-trænede Frodo Cash med Thomas Uhrberg var fjerde over mål, men med diskvalifikation af Cambria blev den rykket op på en tredjeplads – præmie 29.000 SEK.
De to andre heste Team Juul startede blev hhv. nummer syv og otte.
Bedst af de dansktrænede heste denne aften gik der for Corona-ramte Lars Marcussens Maroma Wibb med Stefan Persson, der var meget tæt på sejren i V75-1, men klarede ikke at fange Playit Faxe med Johan Untersteiner. Begge noteredes for 1.13.0a/1640 m
Der var 50.000 SEK i andenpræmie.
Vinderen er født i Danmark og er opdrættet af Nils Moureau og Preben Sørensen.