TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Ny sejr til Niky Flax

af | Nyheder

Danskfødte Niky Flax vandt mandag sin anden sejr i karrierens tredje start på Halmstad-banen.

Niky Flax, der er opdrættet af Preben Sørensen og Nils Moreau, var storfavorit i mandagens 2. løb på Halmstad, og den indfriede da også forventningerne, spillet ned til 15:10.

Johan Untersteiner træner og kører Niky Flax, der vandt i 1.17.0/2140 m volte. – præmie 30.000 kroner.

Han har fremtiden for sig, sagde Joihan Untersteiner om Niky Flax efter mandagens sejr. Foto Halmstad Travet

Han har fremtiden for sig, sagde Johan Untersteiner om Niky Flax efter mandagens sejr. Foto Halmstad Travet

Det var tredje gang Johan Untersteiner bragte Niky Flax til start. Den vandt sin debut i 1.16.5a/2140 m, blev nummer tre anden gang ude i 1.15.8/2140 m volte.

Niky Flax er en 3-årig vallak efter Love You og den canadiske hoppe Stay with Us (Andover Hall). Han blev som åring  solgt på Kriterie-auktionen i Stockholm for 80.000 kroner.

Niky Flax kommer ud af samme moderlinje som gulddivisionshesten Nato Dream (Andover Hall), idet deres mødre er søskende.