TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Ny sejr til Nicklas Korfitsen på Solvalla

af | Nyheder

Dansk travsports kuske-komet, 21-årige Nicklas Korfitsen vandt onsdag et kvalifikationsløb i Breeders Course-serien på Solvalla med Bo Westergaard-trænede Thai Brooklyn.

Nicklas Korfitsen vinder med Thai Brooklyn på Solvalla.

Mange unge travkuske drømmer om at køre på Solvalla, men det er kun få, der får chancen.

Nicklas Korfitsen har fået chancen.

Han har taget den og onsdag aften vandt han for anden gang på Nordens største travbane, Solvalla.

Hans arbejdsgiver, Bo Westergaard havde sendt Nicklas Korfitsen til Solvalla med den norskfødte Thai Brooklyn (Broadway hall), for at deltage i et kvalifikationsløb i Breeders Course, hvor der er finale den 30. september på Jägersro.

Thai Brooklyn kom til Solvalla med to sejre i lige så mange starter og blev spillet til favorit.

Thai Brooklyn og Nicklas Korfitsen skuffede ikke og vandt, om end knebent.

Undervejs sad de i tredje par udvendigt, og med 400 meter tilbage satte Korfitsen angrebet ind.

Foran var det Chopin Gar indvendigt og Mi Ma Ohrtus udvendigt, der dystede, men midt i opløbet kom Thai Brooklyn ind i kampen.

Mi Ma Ohrtus (Jocose) med Rikard N Skoglund strittede imidlertid godt imod, men til slut fik Thai Brooklyn et lille overtag og sejrede med hoved i 1.14.8a/1640 m.

Der var 100.000 SEK i førstepræmie.

Det var anden gang i år Nicklas Korfitsen vinder på Solvalla – han har også vundet med Jane Hall.

Nicklas Korfitsen var også til start med Enjoy Banker, men den sluttede uplaceret,.

I Sverige er det alene i år blevet til 7 sejre i 19 starter for Nicklas Korfitsen og hele regnskabet for 2020 lyder foreløbigt på 25 sejre i 82 starter.