TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Ny sejr til Kasper Foget på The Red Mile

af | Nyheder

Danske Kasper Foget har en flot statistik i løbene på en af verdens mest berømte travbaner, The Red Mile i Kentucky.

Kasper Foget

Tirsdag vandt Kasper Foget for anden gang med den 3-årige Sermon i en afdeling af Kentucky Commonwealth Series på The Red Mile og den 26-årige danske jockey kan nu bryste sig af at være ubesejret på banen.

I fjor startede Kasper Foget én gang, hvor han vandt med den 2-årige Torrent, og i år har han nu startet to gange og vundet hver gang med Sermon.

Tirsdagens sejr blev vundet efter en god afslutning i 1.09.4/400 m med halvanden længde til storfavoritten Rock Party (odds 1,30) med Dexter Dunn.

Sermon (Muscle Hill) sejrede i 1.10.5 og fik 10.000 dollars i præmie.

Samme dag var der endnu en sejr med dansk tilknytning.

Rene Sejthen er andentræner hos Paul Kelley, og Kelley-stalden kunne glæde sig over at staldens bedste ældre hest, The Veteran (Muscle Mass) viste storform, da den satte banerekord for 5-årige og ældre heste, da den vandt i 1.08.5 for Mark Macdonald.