TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Ny sejr til Kasper Foget med Sermon i USA

af | Nyheder

Torsdag eftermiddag, lokal tid vandt Kasper Foget for 4. gang i år med den 3-årige Sermon på Hoosier Park i Indiana

For fjerde gang i år kunne Kasper Foget torsdag vinde med Per Engblom-trænede Sermon (Muscle Hill), som han er fast kusk på.

Sermon med Kasper Foget var til start i Stake-løbet, The Circle City på Hoosier Park, der havde en samlet præmiesum på 52.000 dollars med halvdelen til vinderen.

Undervejs sad Sermon og Foget som sjette med en stærk afslutning de sidste 400 meter efter 1.07.0 bragte sejren i hus i ny rekord for Sermon, 1.10.2a/1609 m. I totalisatoren kunne man hente et vinderodds på 9.60 på parret.

Sermon er en reklamehest for Kasper Foget, som han får lov til at køre fast i løbene for ejerne Consus Racing Stable Inc. og Longbridge Trotting Inc.

Efter tre sejre i træk så vi parret blive nummer tre på The Red Mile den 4. oktober og siden har Sermon og Foget startet den 15.oktober på Hoosier Park, hvor de var nummer fem.

Men i går var Sermon og Kasper Foget tilbage i vinderens rolle.

Kasper Fogets næste start i løb bliver på mandag på Hollywood Dayton Raceway i Ohio, hvor han skal køre Per Engblom-trænede Jula Shes Magic i et ordinært løb med en samlet præmiesum på 7.700 dollars.