Bo Falsig var tirsdag aften taget turen til Axevalla, hvor han vandt på ny med sin 3-årige amerikaner Corporate Wheels.
Corporate Wheels (Muscle Massive) er kommet fint fra start i karrieren, og vandt tirsdag aften sin tredje sejr. Det skete på Axevalla-banen, hvor Bo Falsig kunne bringe den til sikker sejr i 1.16.1a/2140 m – præmie 50.000 SEK.
Det var femte start og tredje sejr og det er foreløbig blevet til 118.200 SEK.
Aftenens hovedløb, Ullbergs Minne vandtes af Västerbo Highflyer (Look de Star) med Ulf Ohlsson foran BBS Sugarlight med Vidar Hop, begge i 1.11.3a/1640 m.
Der var 100.000 SEK i førstepræmie.
Daniel Redén træner Västerbo Highflyer, og han var også selv ude med Windy Ways, der sluttede på en femteplads.
Undervejs generede han en konkurrent, og det betød en bøde på 2.000 kroner og en udelukkelse syv dage fra den 15. november.
Aarhus-træneren Thomas Bonde havde taget vejen til Axevalla og opnåede bedst en tredjeplads i 2-årsløbet med Counting Stars i 1.19.1a/1640 m – præmie 5.700 SEK, mens det blev til galop med Alvin Ice.
De to heste trænes begge af Sandre Kristoffersen.
Jens Laursen hører hjemme på Axevalla og var i aktion tre gange. Bedst gik det med danske Sly Way, der blev nummer to i 1.18.0/2160 m – præmie 5.000 SEK