Jushua Tree med Jean Michel Bazire var storfavorit til sejren i 5-årsløbet, Prix Doynel de Saint-Quintin, og indfriede forventningerne, men et par af konkurrenterne kom tæt på til slut.
Jushua Tree (Bold Eagle) var spillet ned til odds 1,50 i det lille felt på seks heste i Prix Doynel de Saint-Quintin – et Gruppe 2-løn for 5-åringer på distancen 2850 meter volte og med samlet præmiesum på 120.000 Euro.
J’aime le Foot (Boccador de Simm) med Eric Raffin anlagde et godt tempo undervejs, mens Jushua Tree blev taget roligt fra start, men siden blev sendt frem i andet spor.
Ind i opløbet var J’aime le Foot træt og Jushua Tree så ud til at skulle gå mod en meget sikker sejr.
Bazire sad roligt og lod hesten gøre arbejdet, men han fik travlt da Justin Bold (Bold Eagle) med Pierre Yves Vera kom i angreb udvendigt og Jack Tonic (Charly du Noyer) med Theo Duvaldestin indvendigt.
Sejren var vel aldrig i fare og Jushua Tree vandt foran Justin Bold og Jack Tonic – trioen fik alle noteret 1.12.6.
J’aime Le Foot nummer fire i 1.12.8, mens svenske Joviality, der gjorde come back efter fem måneders løbspause blev nummer fem i 1.13.2.
Joviality med Benjamin Rochard fulgte fra start Jushua Tree i ryg, og det kunne hun til opløbssvinget, hvor kræfterne slap op.
Jushua Tree fik 54.000 Euro i førstepræmie.