27 feb2023
Ny sejr i Berlin til Hot Dansk Dynamite
4-årige Hot Dansk Dynamite var blandt søndagens vindere på Mariendorf-banen i Berlin.
Hot Dansk Dynamite er opdrættet af Jürgen Hanke og er efter Partout Simoni – Kitten Think Big.
Søndag startede Hot Dansk Dynamite for anden gang i år og igen blev det til sejr.
Hot Dansk Dyanmite kunne sejre meget sikkert i et amatørløb for Janis Grundhöfer i 1.16.9a/1900 m – præmie 1.100 Euro.
Det var vallakkens tredje sejr i ni starter, og det er foreløbig blevet til 5.777 Euro.