TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Ny plan for Bold Eagle

af | Nyheder

Bold Eagle kommer alligevel ikke til start i Åby Stora Pris den 10. august – starter i stedet i Belgien.

Man har et standpunkt til at tage et nyt, og det har kredsen om franske Bold Eagle nu gjort.

Oprindeligt havde man givet tilsagn om at starte i såvel sprinterløbet Hugo Åbergs Memorial som i stayerløbet, Åby Stora Pris den 10. august.

Først blev starten i Åbergs droppet – og nu fortæller vor franske kollega, Fabrice Theill på sin twitter-konto @worldtrot, at Bold Eagle heller ikke kommer til Åby,

I stedet starter Bold Eagle i Grand Prix de Wallonie på banen i Mons den 4. august. Det er et løb over 2300 meter autostart med en samlet præmiesum på 180.000 Euro med 100.000 Euro til vinderen.

Det var et løb Jean Michel Bazire havde planlagt at starte Aubrion du Gers i, og med den ude af billedet, og en kortere rejse til Mons end til Åby, har kredsen om Bold Eagle så valgt at starte der.

Bold Eagle vandt i øvrigt løbet i 2017 – i fjor vandt Aubrion du Gers.