TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Ny NM-titel til Danmark?

af | Nyheder

Fredag og lørdag afvikles der Nordisk Mesterskab for såvel travamatørkuske som i monte. Det sker på de to norske baner, Jarlsberg og Drammen – og Aarhusianske Flemming Degn er forsvarende mester

Hver af de fire nordiske lande sender tre deltagere i de to discpiliner, og fra baneprorammet har vi lånt følgende opstilling over deltagerne:

I Nordisk Mesterskab for travamatørkuske deltager:

NMkuske

Her er danske Flemming Degn forsvarende mester, men på papiret ser hans køreture ikke for spændende ud.

Deltagerne skal køre to løb på Jarlsberg i aften og to løb på Drammen i morgen. To af løbene er med koldblodsheste.

Sune Hansen synes at have fået den bedste køretur af de danske deltagere, idet han er tippet som vinder i sidste afdeling af NM med J C Superstar, der har vundet 5 ud af 13 starter i år.

I Nordisk Mesterskab for monteryttere deltager:

NM-monte15

Monte-rytterne skal kæmpe i  tre løb.

Såvel Christina Lindhardt som Sabina Gammelgaard skal i ilden to gange i aften på Jarlsberg, mens Nicole Marsing må nøjes med et enkelt løb i aften for så at ride to gange i morgen.

Der bliver ikke spil i DanToto til løbene i aften på Jarsberg, men det bliver der i morgen til finale-løbene på Drammen. Det bliver dog kun muligt at følge løbene på internettet i et specielt feed fra Norge.

Baneprogram til fredagens løb på Jarlsberg – klik her

Baneprogram til lørdagens løb på Drammen med spil i DanToto –  klik her