TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Ny millionær på Bornholm

af | Nyheder

Amerikanskfødte Call Me Hanover skal i prøveløb på Bornholms Brand Park i eftermiddag.

Med en præmiesum på 1,6 millioner kroner kan Call Me Hanover (Kadabra) blive et spændende tilskud til den bornholmske hurtigklasse. Først skal eftermiddagens prøveløb dog lige “overståes” for den 9-årige vallak, der senest startede i februar måned i fjor – men hvordan er hesten havnet på Bornholm?

-Call Me Hanover alias Calles ejer kom vi i kontakt med på Facebook, da de søgte nyt hjem til ham, fortæller Winnie Jensen.

Call Me Hanover var i en periode i 2015 i træning hos Flemming Jensen, men har også været flere andre steder igennem sin karriere, der blev indledt som 3-års.

Call Me Hanover er lillebror til bl.a. Armbro Affair og Armbro Casino, der begge har tjent over $ 430.000.

-Egentlig havde de i overvejelserne, at han skulle stoppe sin karriere, da han var kørt træt i det på de store baner. Men da han tidligere har startet med succes på små baner i Canada og Norge, kunne Bornholm måske være løsningen for ham, da han ikke virker til at være færdig som væddeløbshest.

-Vi hentede ham i januar måned tæt på Axevalla og startede blidt op med at træne ham. Han drillede dog på mange måder – gravede huller i folden, som jo på det tidspunkt var meget våd og smed sig, så han endte ud med vandmuk på stort set hele kroppen, og det var ikke muligt at få udstyr på ham i en lang periode.

-Nu er han et par uger fra at være klar, han kommer ud i prøveløbet for at få hurtigarbejdet og vurdere hvor langt han er. Og så er vi jo presset i og med, at der først er løb herovre igen d 7. juni.

Fotos: Privat

-Han har gået et arbejde under Terese Møller og et med hendes far på et meget fin måde. Han kommer fint rundt. Planen med ham var at han skulle starte roligt op med montéløb herovre.

-Det er en ældre hest, men med masser af humør og vilje. Heldigvis er bentøjet også frisk, så vi håber på han kan være med.