TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Ny jackpot mulighed

af | Nyheder

Siden den 1. oktober har DanToto åbnet for muligheden for endnu en jackpot i en af spilleformerne, men dog kun når der udelukkende er tale om spil i danske puljer.

Jackpot – altså den pulje der ikke kommer til udbetaling, hvis en V5, V4 eller Trio-kombination ikke er løst – kender vi så godt, men nu er der endnu en spilleform, hvor puljen overføres til det følgende løb.

Det er Tvilling-spillet – der, hvor man skal finde de to første heste over mål, uanset rækkefølge.

-Det sker ikke så tit, at Tvilling ikke er løst, men det er sket nogle gange på Bornholm, siger Morten K. Sørensen fra DanToto.

Siden 1. oktober har DanToto indført jackpotbestemmelsen i Tvilling-spillet, men altså kun når der udelukkende spilles i danske puljer, som det er tilfældet i aften på Nykøbing F Trav.

-Frem til den 1. oktober var der tilbagebetaling, når ingen havde løst den rigtige kombination, men vi kunne se, at ikke alle fik hævet deres bonner. Derfor har vi nu lavet jackpot-bestemmelsen, siger Morten K. Sørensen.

Tvilling er i øvrigt et af de spil, der giver flest penge tilbage til spillerne.

Tilbagebetalingsprocenten er nemlig 80 – altså det samme som i Vinder og Plads.

I aften er otte løb på Falster og blandt de startende er Jan Kramers nye stjerne, Covini, der starter i 4. løb.

Covini, der er helsøster til Hoppe Derbyvinderen Sunbeam har indledt karrieren med tre sejre i lige så mange starter.

Baneprogrammet til Falster kan  downloades på dette link – klik her