TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Ny jackpot i V86

af | Nyheder

En vinder til 108 gange pengene i V86-2 slog benene væk under de fleste spillere onsdag aften, og der blev atter jackpot i V86-spillet, for ingen klarede at vinde de otte vindere!

V86-spillet blev afgjort på Jägersro og Solvalla. P

På Jägersro var det stort set favoritterne, der vandt de fire afdelinger, mens det var outsiderne i de fire afdelinger, der blev kørt på Solvalla.

Især slog Celinn Palema, der vandt 2. afdeling på Solvalla ,benene væk under spillerne.

Efter 1. afdeling levede 156.898 systemer, men de blev reduceret til 3.952 da Celinn Palema vandt til 108 gange pengene.

Steen Juul var nummer to i to løb – her med Amazing Dynamite, der bkev overspurtet kort før mål af Speedy Foxy Vica

Efter 6. afdeling var der seks systemer, der overlevede og kun tre af disse havde kryds ved Diamond Hall.

Diamond Hall, der var afkrydset på 16%,  sejrede foran danske Cheri de Vie med Steen Juul, der blot var afkrydset på 5%.

I 8. afdeling kunne fem heste udløse hele puljen på 5.792.875 kroner, men ingen af disse heste sejrede.

Det gjorde i stedet Sebastian Journey, der var afkrydset på7%, og dermed var det klart at puljen  til 8 rigtige overføres til spillet næste onsdag.

Havde man fundet 7 rigtige blev gevinsten på 12.166 kroner, mens der var 458 kroner til rækker med 6 rigtige.