TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Ny franskmand rettede svingene ud i Skive!

af | Nyheder

Den 4-årige franske vallak, Gann du Saptel med Birger Jørgensen vandt sin danske debut overlegent med næsten 100 meter på Skive Trav.

I Frankrig har den ikke viste det store i fire starter, men i sin første start fra træner Morten Juuls træning leverede Gann du Saptel en præstation, hvor den populært sagt rettede svingene ud i Skive.

Gann du Saptel med Birger Jørgensen. Foto Flemming Andersen

Gann du Saptel med Birger Jørgensen strøg fra start i et tempo som ingen af konkurrenterne kendte og lagde ud med 1.10.7/500 m og 1.12.3/1000 m – og lagt bagefter kom feltet halsende.

Kunne det dog holde?

Ja, selv om gassen selvfølgelig gik noget ud af ballonen, så kom konkurrenterne i hvert fald ikke nærmere, og Gann du Saptel kunne skære målstregen som overlegen vinder i ny rekord 1.14.0a/2060 m.

Nummer to, Conair N med Henrik Lønborg noteredes for 1.16.7 – dvs. den var cirka 70 meter efter over mål!

I Frankrig har Gann du Saptel været trænet af Mickael Perril, der er privattræner Ecurie Eric Lemaitre.

Den blev godkendt i 1.17.1 i marts måned og begyndte at starte i maj måned, hvor den i sin debut på græsbanen i Rambouillet blev nummer seks.

Efter to galopper startede den i et voltestart løb på banen i Le Croise La Roche, hvor den drog afsted fra start, men sat af – først ude i tredje spor og siden i dødens.

Ind i opløbssvinget var den træt og var sidste hest over mål i 1.19.5 – de vandt i 1.15.4/2700 m

På baggrund af de franske resultater var der ikke grund til at Gann du Saptel kunne skulle give et vinderodds på 2,35 i Skive, men rapporterne om gode træningsarbejder hos Morten Juul fortalte, at man godt kunne satse på den 4-årige vallak.

Mere overraskende var vinderen i det følgende løb, Kaj Jensen-trænede Freya D med Casper M. Nielsen.

Freya D var spil 29 gange i vinderspillet og i V5-spillet var hun blot afkrydset på 2% og V5-værdien sprang fra 103 kroner og til 3.502 kroner.

Da favoritten Freddy Boy med Birger Jørgensen kunne føre V5-finalen fra start til mål blev V5-gevinsten på 5.135 kroner.