TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Ny formand for Dansk Hestevæddeløb

af | Nyheder

Keld Gregersen, Stutteri Disney er valgt som ny formand for Dansk Hestevæddeløb ApS. Han erstatter Peter Rolin, der desværre har måttet trække sig på grund af sygdom.

Dansk Hestevæddeløb har udsendt følgende meddelelse:

Keld Gregersen ny formand for Dansk Hestevæddeløb ApS

Erhvervsmanden Keld Gregersen afløser Peter Rolin som formand for hestevæddeløbssportens driftsselskab, Dansk Hestevæddeløb ApS.

På et bestyrelsesmøde onsdag konstituerede bestyrelsen i Dansk Hestevæddeløb ApS sig med Keld Gregersen som ny formand, mens Leif Skov fortsætter som næstformand.

Keld Gregersen

Keld Gregersen grundlagde i 1997 virksomheden A Frost, der efter en fusion med Mortensen Food i 2013 blev til Geia Food.

Frem til 2012 arbejdede Keld Gregersen som administrerende direktør i fødevarevirksomheden, hvorefter han hellige sig jobbet som arbejdende bestyrelsesformand.

I forbindelse med et salg af aktiemajoriteten i 2017 trak han sig fra den daglige drift, men nordjyden er stadig aktiv erhvervsmand og sidder i Danske Banks Erhvervsråd.

– Jeg ser frem til at bruge min erhvervsmæssige erfaring til at løfte hestevæddeløbssporten som helhed.

– Hestevæddeløbssporten skal opgraderes til nye tider, men har et enormt potentiale og jeg er overbevist om, at vi går en gunstig fremtid i møde.

– Sammen med bestyrelsen og den øvrige direktion vil jeg sætte mit præg på Dansk Hestevæddeløb, men ånden vil være den samme som under Peter Rolins formandskab, fastslår Keld Gregersen.

Dansk Hestevæddeløbs ApS hidtidige formand, Peter Rolin, har desværre grundet sygdom været nødt til at trække sig fra bestyrelsen.

– Peter Rolin har under sit formandskab gjort et kæmpe stykke arbejde med at skabe de rammer, som sporten skal drives under fremadrettet. Vi ønsker ham god bedring, og håber snart at se ham tilbage i hestevæddeløbssporten, siger Keld Gregersen.

Dansk Galop udpeger i nærmeste fremtid et nyt medlem til bestyrelsen som erstatning for Peter Rolin.