TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Ny Follo-sejr i Sverige

af | Nyheder

Mandag kunne den sjællandske hesteejer og opdrætter Ivar Kvernrød glæde sig over at se sit opdræt, Gigi Follo vinde sin debut på Halmstad. I aftes vandt dens storebroder Geo Follo på Jägersro.

Geo Follo med Svend Dyhrberg vinder til 28 gange pengene.

Geo Follo med Svend Dyhrberg vinder til 28 gange pengene.

Geo Follo (Gigant Neo) trænes og køres af Svend Dyhrberg og vandt på en god afslutning i 1.13.9a/1640 m – og det var noget af en overraskelse.

Geo Follo gav nemlig odds 28.13!

Det var Geo Follos første sejr i år i 12 starter, mens Svend Dyhrberg nu har vundet 6 sejre i 70 starter. Det er lige så mange sejre, som han vandt hele sidste år i 94 starter!

Det blev også til sejr til to danske 5-åringer, T Rex og Tor Mento.

T Rex (Great Challenger) er i norsk eje, men blev tidligere på året sendt i træning hos Peter Untersteiner på Halmstad.

Det var anden gang han startede den – og anden gang parret vandt.

Det blev i øvrigt en indløbsrækkefølge, der var ren dansk.

Efter T Rex placerede Surinam FH med Andre Ekhlund, Soul Artist med Palle Günther og Tiramisu med Michael Lønborg – sig.

T Rex sejrede i 1.14.8a/2140 m.

Tor Mento (Pine Chip) trives på lange distancer og vandt aftenens stayerløb med Thomas Uhrberg i sulkyen  vindertiden 1.17.4/3160 m.