TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Ny følhoppe til Stald Sotto

af | 30. aug 2017 | Nyheder

John Kirketerp, Stald Sotto kom på overtid, da han i aftes sikrede sig en kun 4-årig følhoppe med rekord 1.11.7 i fol ved en spændende hingst på den svenske Opdrætterforenings internetauktion.

Normalt skulle auktionen slutte klokken 22.00, men der var kamp om den kun 4-årige følhoppe, Unau og først klokken 22.34 blev John Kirketerps bud på 206.000 SEK accepteret som det vindende bud.

Unau 1.11.7 . i fol ved Readly Express

Unau er efter Maharajah – Ivy Swinger v. Malabar Man og har rekord 1.11.7, sat som 2-åring i USA. I Sverige løb hun bedst 1.14.2a/2140 m i sin sidste start som 3-åring for Lutfi Kolgjini.

Det blev aldrig til nogen sejre i de 16 starter Unau nåede at gøre inden hun blev sendt i avlsboksen, hvor hun i foråret blev bedækket ved Readly Express.

Når der kommer et føl skal der betales 60.000 SEK.

Moderen til Unua, Ivy Swing satte rekord 1.11.5 og tjente 1.039.639 SEK ved starter i USA. Hun har også født bl.a. Sapajou (Going Kronos) 1.12.0 – 602.200 SEK, Virunga (Maharajah) 1.15.4 – 109.100 SEK – På Kolgjini-auktionen i fjor blev en helbroder til Unua, Apeman solgt for 150.000 SEK.

I forvejen har Stald Sotto bl.a. følhopperne Iowa Sund, der i år har fået føl efter The Bank samt I Do, der har fået føl efter Trixton.