TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Ny ekstraordinær generalforsamling på Lunden

af | 5. jan 2022 | Nyheder

Der er indkaldt til ekstraordinær generalforsamling i Det Danske Travselskab med henblik på at besætte de to ledige bestyrelsesposter samt nyvalg af bestyrelsessuppleanter.

Efter såvel Alex Haagensen som Theodor Nielsen i sidste uge valgte at trække sig fra bestyrelsen i det Danske Travselskab, og suppleanten Jørgen Iversen ikke ønskede at indtræde i bestyrelsen, er der kun tre medlemmer tilbage, og de er ifølge Travselskabets vedtægter ikke beslutningsdygtige.

Derfor er der nu indkaldt til ekstraordinær generalforsamling den 27. januar klokken 18.00 – ret utraditionelt er mødet henlagt til Tutten på Skovbo Trav.

For at være valgbar til bestyrelsen eller at opstille som suppleant skal man have indsendt sit kandidatur senest den 13. januar.