TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Ny dato for Åbent Hus

af | Nyheder

Igennem mange år har Niels Jørgen Jensen, Stutteri Shadow haft et Åbent Hus arrangement om foråret, hvor han præsenterer stutteriet og de opstaldede hingste.

Oprindeligt havde Niels Jørgen Jensen planlagt årets Åbent Hus-arrangement til søndag den 10. april, men efter stutteriejeren nu er blevet opmærksom på, at Charlottenlund Travbane markerer sit 125 års Jubilæum med et stort arrangement, har han besluttet at flytte sit arrangement en uge, således der bliver Åbent Hus søndag den 17. april klokken 13.00 på Stutteri Shadow.

Fra et tidligere Åbent Hus på Stutteri Shadow

Fra et tidligere Åbent Hus -arrangement på Stutteri Shadow

-Oprindeligt troede jeg, at Lunden blot ville markere sit jubilæum med et enkelt løb, men det er jo et stort og flot arrangement de har i støbeskeen, så der er ingen grund af til at Trav-Danmark skal have to arrangementer at vælge mellem den 10. april. Derfor har jeg valgt at flytte vor Åbent Hus-arrangement til søndag den 17. april, hvor jeg håber at mange vil komme forbi stutteriet, siger Niels Jørgen Jensen.