TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Ny Bondo-triumf i Italien

af | Nyheder

Søndag eftermiddag vandt Erik Bondo-trænede Deimos Racing det traditionsrige Gran Premio Duomo i Firenze.

Deimos Racing vinder Gran Premio Duomo, Foto Gerard Forni.

Der var blot seks heste til start i årets udgave af Gran Premio Duomo – et løb, der gennem mange år var et af de fineste løb på den europæiske storløbskalender, men som nu er en ren italiensk foreteelse.

Erik Bondo sendte svenskfødte Deimos Racing (Quite Easy) med Roberto Andreghetti til start, og fra spor 3 lagde parret sig i spids fra start og blev der.

Løbets storfavorit, Zaccaria Bar (Ready Cash), som Bondo i øvrigt trænede indtil i sommer, kom i angreb i opløbet – den havde Federico Esposito i sulkyen – men Deimos Racing lod sig ikke hente og sejrede i fine 1.10.9a/1600 m – præmie 50.000 Euro.

Zaccaria Bar, der nu trænes af Alessandro Gocciadoro, nummer to i samme tid, mens Vitruvio med Gocciadoro blev nummer tre i 1.11.3.