Team Lunden udvider med endnu en anpartshest i den 5-årige hoppe What a Babe.

What a Babe har haft det meste af sin karriere på Bornholm. Her vinder den for Stefan Lind-Holm.. Foto Photopassion.dk
Efter succesen med såvel Apollo Damgård som Bali præsenterer Team Lunden endnu en anpartshest, der sælges i 250 parter a 1.000 kroner.
Det er den 5-årige hoppe What a Babe (ENS Snapshot – JLO Monsterbabe) 1.12.9 – 82.501 kroner, der skal trænes af Ken Ecce.
Konceptet er lig med de hidtidige, nemlig at der foretages lodtrækning om de præmier What a Babe løber ind i portioner a 1.000 kroner og på finaledagen i 2017 på Charlottenlund Travbane foretages der lodtrækning om hesten.