TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Ny amerikaner til Gordon Dahl

af | 14. apr 2016 | Nyheder

Curfew er navnet på en 4-årig amerikansk traver, der i dag landet i Amsterdam og bagefter skal op til Gordon Dahl i Nordjylland i træning.

Curfew er en meget hurtig, men også meget ustabil hest.

En vinde eller forsvinde!

Den ejes af Knud Erik Ravns Rivers Stable, og har senest været i træning hos USA’s førende træner Ron Burke.

Forinden var Curfew hos Ã…ke Svanstedt, hvor den var en af de heste, der indgik i en andelsstald.

Da andelsstalden blev opløst sidste år købte Knud Erik Ravn Curfew og satte den i træning hos Ron Burke.

Curfew, der som åring kostede 75.000 dollars, har i alt startet 12 gange i karrieren, og det er blevet til 2 sejre, 2 anden og 1 tredjeplads.

Som 3-åring sejrede den i 1.11.5, mens den i år har forbedret sin rekord til flotte 1.10.5 ved sejr i en Qualifier, der tæller som et officielt resultat.

Curfew har blot tjent 17.000 dollars – cirka 110.000 kroner, hvad der bliver dens startpræmiesum her i Danmark.

Den har avlskometen Muscle Hill som fader, mens moderen er After Midnight v. Donato Hanover, så Curfew repræsenterer de mest moderne blodlinjer, der findes i amerikansk i travsport.

Men den er kastreret!

-Curfew går i træning hos Gordon Dahl, men galoperer den fortsat i løbene, så må den til Italien, hvor det er tilladt at starte med trav-hopples, fortæller Knud Erik Ravn, der har solgt halvpart i Curfew til italienske Roberto Toniatti.