Endnu en storløbstriumf til den franske træner Phillippe Allaire. Lørdag eftermiddag vandt hans Charly du Noyer det franske derby, Criterium des 4 Ans på Vincennes.
Ingen andre franske toptrænere har en sejrsprocent som Philippe Allaire. 24.5% er den foreløbig i år, og pengemæssigt er han på en andenplads bag Sebastian Guarato, der dog har gaft tre gange så mange starter som Allaire.
Det er unghestene, der præger Allaire-stalden – og i lørdagens franske derby, Cruteriumdes 4 Ans havde den danskj-gifte træner tre heste til start.
De placerede sig som hhv. vinderm, nummer tre og nummer fem og hentede samlet 153.000 Euro af løbets samlede præmiesum på 240.000 Euro.
Vinderen Charly du Noyer (Ready Cash) understregede ved sejren sin position som årgangens måske bedste hest.
Det var dens tredje Gruppe 1-sejr.
I fjor vandt den ikke blot Criterium des 3 Ans, mens også Gran Premio Orsi Mangelli i Italien.
Charly du Noyer er søn af Allaires succes-hingst Ready Cash og ud af samme moderlinje som Coktail Jet.
Yoann Lebourgeois sad bag Charly du Noyer, der undervejs fik pres af ærkerivalen Cobra Bleu med Pierre Vercruysse, men som seks af feltets øvrige deltagere, forsvandt den ud af billedet ved galop.
Charly du Noyer sejrede i flotte 1.12.5/2850 m foran Coup de Poker (Coktail Jet) med Christophe Gallier i 1.12.7, mens staldkammeraten Cahal des Rioults (Password) med Jean Philippe Monclin besatte tredjepladsen i 1.12.9.
Med førstepræmien på 108.000 Euro har Charly du Noyer nu tjent 475.440 Euro.
På Vincennes var der også ny sejr til svenske Call Me Keeper (Pine Chip) med Jean Michel Bazire, der vandt efter behag i 1.13.5/2700 m – præmie 25.200 Euro.
I de seks starteri år  har Call Me Keeper tjent 166.950 Euro . eller cirka 1.2 mio. kroner.