TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Ny 2-årssejr til Jeppe Juel

af | Nyheder

Ole G. Nielsen-trænede Isak Smed fortsat ubesejret efter kneben sejr i Hoppe Derby-dagens 2-årsløb.

Målfoto fra 1. løb på Lunden

In Front To Heaven var toneangivende undervejs i den regntunge bane, hvor totalisatorfavoritten Victor Southwind galoperede i første sving og så var dén dag ødelagt for Christoffer Erikssons talentfulde 2-åring.

Jeppe Juel gav Isak Smed et perfekt løb i andet par udvendig og helt efter bogen blev From Above US-sønnen trukket ud til angreb midt i sidste sving, hvorefter han på en rigtig fin afslutning på målstregen kunne gå forbi In Front To Heaven til sejr i tiden 1.18,8a/1600 meter.

Isak Smed er første afkom efter Alma Smed (Pine Chip), der har samme mor som Derbytoeren og millionæren Neo Smed.

For Jeppe Juels vedkommende var det hans fjerde 2-årsvinder på stribe!