TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Nuncio bliver avlshingst på Menhammar!

af | Nyheder

Nuncio bliver i Sverige og skal være avlshingst på Menhammar, men Stefan Melander udelukker ikke at han starter hesten i Prix d’Amerique.

Sådan så det ud, da Nuncio med Stefan Melander vandt sin måske sidste sejr i november på Bollnäs. Foto Stall Z

Ville Nuncio blive avlshingst i Sverige eller i USA?

To af verdens største stutterier, Menhammar i Sverige og Hanover Shoe i USA har været meget interesseret i at få verdensstjernen som avlshingst, og nu har ejer/træner Stefan Melander taget en beslutning.

-Jeg har haft mange søvnløse nætter inden for de sidste par måneder om, hvad jeg skulle vælge at gøre med Nuncio, men nu er afgørelsen taget, sagde Stefan Melander på svensk Tv4 lørdag aften.

-Jeg fik en opringning fra Menhammar for nogle dage siden med et tilbud om at købe sig ind i Nuncio, og det har jeg accepteret.

-Hvis Nuncio skulle have været til USA skulle han have været afsted i næste uge, siger Stefan Melander, der forsætter.

-Jeg kørte Nuncio hurtigt i går, og han var virkelig fin. Jeg vil derfor ikke udelukke, at han kommer til start i Prix d’Amerique.

-Lige nu er planen at han skal starte den 13. januar på Jägersro, eller han kan gå til Paris og starte i Prix de Belgique dagen efter, siger Stefan Melander.

Om det så kommer til at ske vil fremtiden vise.

Nu ligger det imidlertid fast, at Nuncio bliver avlshingst i Sverige – hvad han kommer til at koste er endnu ikke bestemt.