Peter Fog, Ansager har fået den internationale toptraver Nuncio i sit udbud af avlshingste til den kommende sæson.
I sidste uge blev det klart, at Nuncio går i avlen i år på Menhammar Stutteri i Sverige, men Andover Hall-sønnen bliver også tilgængelig for danske hoppejere, idet Nuncio indgår i det store sortiment af tophingste, som Peter Fog, Ansager udbyder.
Prisen på det danske marked for Nuncio bliver 3.000 DKK + 75.000 SEK – og der gøres opmærksom på, at ingen svenskregistrerede hopper kan insemineres med såvel Nuncio som Maharajah på dansk liste i 2018.