TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Nuncio faldt – Lionel vandt

af | 29. apr 2017 | Nyheder

Dramatik i Olympiatravets finale, hvor storfavoritten Nuncio med Ôrjan Kihlström galoperede kort før startvognen slap feltet, og så var vejen banet for Lionel med Göran Antonsen.

Er der noget galt med Nuncio?

Også før starten til Olympiatravet så det ud som om, at travet ikke stemte for Nuncio – altså undtagen når han blev bedt om at strække helt ud.

-Men det er helt normalt, sagde træneren og ejeren Stefan Melader.

Nuncio var da også storfavorit, da feltet linede op bag startvognen til Olympiatravet, der var sidste afdeling af V75-spillet.

Men allerede inden startvognen slap feltet, var Nuncio i galop. Og det var franske Voltigeur de Myrtr i øvrigt også.

-Nuncio var helt enkelt for frisk – han var alt for peppet, og derfor galoperede ham, sagde ôrjan Kihlström efter løbet.

Det var første gang i karrierens 55 starter at Nuncio tog et fejltrin.

Dermed blev det også første gang Nuncio sluttede uden for toto-rækken.

En ret fornem statistik blev således brudt!

Nuncio var slet ikke til at sætte i trav. og kom aldrig ind i løbet.

Hvad nu med det store løb om en måned – Elitloppet!

Elitloppet, der har været lagt op til ”århundredets møde” mellem Nuncio og Bol Eagle!

Spændingen er ligesom gået lidt i fløjten nu, men kan selvfølgelig nå at genskabes, hvis Nuncio starter inden og viser sig fra sin bedste side!

Hvad med en start i Copenhagen Cop f.eks.?

Nu vandtes løbet af Daniel Redén-trænede Lionel (Look de Star) med Göran Antonsen, der fra en position bagest i feltet afsluttede stærkt de sidste 400 meter og vandt sikkert i 1.10.9a/2140 m foran sidste års vinder Your Highness med Bjørn Goop, mens Oasis Bi med Erik Adielsson besatte tredjepladsen.