Når der i eftermiddag køres finaler i Breeders Crown med V75-spil på Sundbyholm Travbane ved Eskilstuna, er Nuncio med Stefan Melander en af de store favoritter, men selv tror Melander mere på sin anden deltager, Volstead!
Hver uge tipper Stefan Melander i den svenske avis Expressen, og til dagens Breeders Crown-finaler har han overraskende tippet Volstead fremfor Nuncio, som han selv kører!
-Det skal jeg gøre på form og startspor, siger Stefan Melander til avisen.
De to amerikanskfødte toptravere er favoritter i Breeders Crown for 4-årige hingste/vallakker.
Nuncio kom ud for et overraskende nederlag i semifinalen til Owen Face med Adrian Kolgjini, der fangede 11:10.-favoritten akkurat på målstregen og vandt i 1.12.6a/2140 m.
Ved den lejlighed løb Nuncio uinspireret i spidsen – bl.a. så brød den ud på langsiderne.
I den start havde Nuncio åbent hovedlag på -. Det vil blive ændret til i eftermiddag, men til hvad ved Melander ifølge Travronden ikke. Det afgør han først efter opvarmningen.
I normal forfatning er Nuncio en bedre hest end Volstead, som den slog i Sprintermästaren – den eneste gang de to hidtil har mødtes.
Nuncio er i skrivende stund da også den mest spillede hest i V75-7 på 52% af kuponerne.
I V75-løbene er han kun overgået af 3-årige Readly Express, der i 1, afdeling er afkrydsetr på 66% af kuponerne.
Baneprogrammet til Sundbyholm kan downloades på dette link –klik her