TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Nu vælter det –  måske!

af | 25. feb 2016 | Nyheder

I fjor kom et Folketingsvalg på tværs af en løsning på trav- og galopsportens økonomiske problemer, og nu kan et mistillidsvotum, der i næste uge skal behandles i Folketinget måske udløse et nyt Folketingsvalg –  og så vælter læsset for en løsning af sportens problemer igen.

I næste uge skal Folketinget behandler et mistillidsvotum til Miljø og fødevareminister Eva Kjer Hansen, som Rød Blok netop har indgivet torsdag formiddag.

De Konservative, der i de sidste par dage, har kritiseret Eva Kjer Hansen særdeles kraftigt, har på et tidspunkt tilkendegivet, at hvis der blev stillet et mistillidsvotum til ministeren, så ville man stemme for det!

Dette mistillidsvotum kan have den konsekvens, at Statsminister Lars Løkke Ramussen udskriver Folketingsvalg – og dermed sparkes regeringens planer om en liberaliseringen af spillelovgivningen omkring spil på heste til hjørne.

Det er ikke lige det den trængte danske hestevæddeløbssport har brug for.

Dansk Hestevæddeløb ApS er indbudt til møde i Skatteministeriet omkring Regeringens liberaliseringsplaner på spil-området fredag den 4. marts.