TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Åby-auktion; Heide Racing og Foget købte

by | 26. Sep 2026 | Nyheder

Jens Heide, Heide Racing fortsætter med at indkøbe åringer og Kasper Foget fik en San Moteur-åring. Desuden købte tre dansk/svenske trænere – og auktionens dyreste til 2.3 mio. SEK har en Panamera-opdrættet mor.

Der blev atter købt åringer på en svensk auktion af danske købere.

Heide Racing fik sidste bud på hoppen Yin Yang Tile med 100.000 SEK – hoppen er efter Greenshoe – Quadrillon Tile v. Chapter Seven.

Det er moderens andet føl – det første, helsøsteren Whipper Tile solgtes for 180.000 SEK til italienske Chelsea SRL og er i træning i Frankrig

Yin Yang Tile. Auktionsfoto

For blot 30.000 SEK fik Skive-træneren Kasper Foget hammerslaget på hingsten Bailando, der er efter San Moteur – Que Sera Sera (Varenne).

Det er moderens 11. føl og flere af dem havde intet langt liv.

En der har gjort sig godt bemærket efter Que Sera Sera er Viva la Vida Face (Joke Face) 1.11.4 – 917.400 SEK.

Tre dansk/svenske trænere købte åringer.

Thomas Madsen var helt oppe i 550.000 SEk for at få fat i hingsten Escape Brodde (Tactical Landing – Eva IH v. Ready Cash) – moderens første afkom er Illuminati I H (Maharajah) 1.12.8 – 30.806 Euro.

Kim Pedersen fik hammerslag på 140.000 SEK for hoppen Bear Lise (Readly Express – Emmelie Zet v. Father Patrick). 

Det er fjerde afkom efter moderen – de tre første har alle startet – selv 2-åringen Bearnando (Readly Express) 1.16.9 – 43.650 SEK.

Paw Mahony købte Maria Juel Nielsens opdræt, hingsten Electric Blue Vixi (Francesco Zet – Rainbowsky v. Love You) for 60.000 SEK.

Den anden danskopdrættede åring på auktionen, Stald Sottos Orson Wells (Six Pack – Gleam’s Design v. Readly Express) købte Johan Untersteiner for 120.000 SEK.

Heaven Hill – Åby-auktionens dyreste. Auktionsfoto

Auktionens dyreste hest blev hoppen Heaven Hill, der efter Face Time Bourbon – Hillary Hill v. Muscle Hill – den kostede 2.3 mio. SEK – køber var BS Stable.

Moderen Hillary Hill er en helsøster til Eric the Eel og er opdrættet af Panamera Racing, der solgtes hende som åring for 1.25 mio. SEK.

Hillary Hill har tidligere født bl.a.  Time The Hill (Face Time Bourbon), der indledte karrieren på strålende vis med tre sejre, men floppede i den fjerde og er siden blevet opereret i halsen.

Der er endnu ikke opgivet nogen gennemsnitspris på auktionen, men fem af de 120 katalognumre var slettet, 17 blev købt tilbage og 7 åringer der slet ingen bud på.

5 åringer solgtes for mindsteprisen på 30.000 SEK.

Den tyske hesteejer, Karin Walter-Mommert, Stall KWM udvidede på ny stalden – denne gang med ikke færre end 9 åringer købt på auktionen!

Se alle priser på auktionen på dette link – klik her