TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Nu skal du bruge travinfo.dk

af | Nyheder

I forbindelse med en opdatering af trav- og galopsportens EDB-system er der nu lanceret to nye sider med sportsinfo for hhv. trav og galop.

Hvis du hidtil har brugt din browsers hukommelse, har haft denne adresse som bogmærke http://195.198.34.45/trav/hest/sog eller benyttet linket under Resultater her på travservice.dk, så skal du i fremtiden benytte adressen travinfo.dk – hvis det gælder travsport og galopinfo.dk, hvis det gælder galopsport.

De nye sider har også fået et nyt lay out og navigationen er umiddelbart ikke så let som det var på den gamle side.

Den nye udgave, der skulle have været en 1-1 model, mangler fra start en del informationer.

Det er f.eks. afstamningen på den vindende hest på et løbsresultat. Der er heller ikke informationer om domme, dopingprøver etc. på resultatlisterne.

Hvis du vil tjekke en hoppes afkom så mangler informationer om hvem der er fader til dem. Omvendt står der ikke hvem der er moder til en avlshingsts afkom, hvis man vil tjekke det!

Travservice har gjort rette vedkommende opmærksom på disse og andre fejl, og det forventes rettet meget hurtigt.