TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Nu melder DTC og Co. sig på banen

af | Nyheder

Lørdag middag har hestevæddeløbssportens organisationer udsendt en pressemeddelelse om det lovforslag om en afgiftsforhøjelse på spil, der er på vej fra den socialdemokratiske regering.

Her er pressemeddelelsen:

Hestevæddeløbssporten er i dialog omkring tiltag, der kan modvirke de negative konsekvenser, en evt. afgiftsstigning vil medføre

Regeringen har fremsat et lovforslag, der lægger op til en forhøjelse af afgiftssatsen for væddemål og onlinekasino fra 20 til 28 procent. Denne ændring vil, hvis den vedtages, gå udover hestevæddeløbssportens finansieringsgrundlag.

Indehavere af en tilladelse til udbud af væddemål skal i dag betale en afgift på 20 procent af bruttospilleindtægten. Loven gælder blandt andre for de to udbydere af hestespil, Derby25 og Dantoto.

Bruttospilleindtægten defineres som indskud fratrukket gevinster. Af onlinespil, hvor der tages kommission, beregnes afgiften af det beløb, som indehaveren af spillelicensen tager i kommission.

Den nuværende sats på 20 procent har været gældende siden starten af 2012, men nu har regeringen stillet et lovforslag om, at afgiftssatsen sættes op til 28 procent med virkning fra 1. januar 2021.

Lovforslaget skal behandles af Folketinget i den kommende tid, og nogle af regeringens argumenter for at forhøje afgiftssatsen er, at lovændringen vil reducere danskernes forbrug af spil og være med til at bekæmpe ludomani.

Det fremsatte lovforslag er dog rigtigt dårligt nyt for hestevæddeløbssporten. Hvis lovændringen vedtages, vil sportens finansieringsmodel, hvor indtægter fra spillet var tiltænkt at udgøre en væsentlig del, nemlig komme under yderligere pres. 

Repræsentanter for hestevæddeløbssporten er i en tæt dialog med de involverede ministerier.

Et af sportens budskaber er, at trav- og galopsporten risikerer at blive Sorteper, hvis loven ændres, hvilket bestemt ikke var hensigten med det seneste politiske forlig om sportens finansiering.

Derudover har den samlede hestevæddeløbssport udarbejdet et høringssvar, hvor sportens argumenter mod lovændringen er sammenfattet. Her anføres det blandt andet, at undersøgelser klart viser, at uheldig spilleadfærd primært knytter sig til casino- og sportsspil og således ikke til hestespil.

Sportens organisationer meddeler endvidere, at de henover efteråret løbende vil orientere om den politiske udvikling. 

Her på travservice har vi tidligere på ugen omtalt lovforslaget i to artikler

Her er link til disse:

Efterfølgende har Erling Bonnesen nu fremsendt følgende spørgsmål til Skatteministeren:

Vil regeringen udtage trav- og galopsporten af lovforslag om afgifter på spil mv. (henvisning xxx, se nedenstånde) ?

Ministeren bedes kommentere, redegøre og begrunde for sagen.