Danmarks største travtræner Bo Westergaard har for alvor fået sat skruen i vandet og det fik an bevis på Langfredag på Racing Arena Aalborg

Syv startheste i seks løb – det gav fire sejre, en anden, en tredje og en femteplads til Stald Bo Westergaard på Racing Arena Aalborg fredag.
Træneren selv var flittigt i sulkyen og kørte selv de seks startheste – og den syvende sad Nicklas Korfitsen bag – det var Broad Vision, der blev nummer to til chefen med Macro Star.
Bo Westergaard indledte løbsdagen med sejr til den 3-årige amerikanske import, Tabiche, der tilhører første årgang efter Southwind Frank.
Tabiche blev forsøgt i USA som 2-åring, men nåede ikke udover prøveløbene (Qualifiers), men her viste hun noget af sit talent med en sikker sejr i debuten i 1.17.6a/2140 m.
Mere sejrsvant er den nu 5-årige Jane Hall (Ens Snapshot), der i fjor vandt 10 sejre i 13 starter.
Måske begyndte Jane Hall en ny sejrsstime da hun vandt legende let i 1.14.6a/2140 m?
Bo Westergaards sejrskvartet sørgede Gateway Damgård (Creatine) for, da den vandt sin anden sejr i træk i 1.17.3/2160 m.
Søndag starter Bo Westergaard en kvartet på Charlottenlund Travbane, som han selv kører, og 2. Påskedag er det jockeyerne Niclas Korfitsen og Mads Henriksen, der står for staldens fire startheste på Jydsk Væddeløbsbane.
