TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

“Nu går vi efter Aalborg Store Pris”

af | Nyheder

Carlson gik et kanonløb i Derby Consolation efter startfejl og matches nu mod Aalborg Store Pris. Chablis skuffede igen med galop. 

Anita Bakkegård Hansen-trænede Carlson (Quite Easy U S) leverede Derbydagens måske flotteste ophentning, da han trods startfejl blev nummer to i Derby Consolation efter en forrygende afslutning.

-Jeg ved ikke helt hvad der sket – tror han blev lidt irriteret i munden, hvilket formentlig var årsagen til at han galoperede, men han gik jo helt fantastisk bagefter, sagde Peter Ingves.

-Han er meget sensitiv, så der skal ikke så meget til. Han har ikke tidligere haft problemer med munden og vi havde da håbet på at vinde Consolationsløbet, men nu går vi i stedet efter Aalborg Store Pris, sagde Anita Bakkegård Hansen.

Totalisatorfavoritten Chablis (Love You) havde igen “galopskoene” på og galoperede efter 800 meter. Hesten gik siden en stærk ophentning, men sluttede lige uden for præmierækken.

-Han er stadig lidt spændt i løbene og da Birger (Cmynewlollipop) gik ud foran mig, slog han på en galop. Det er bare at give ham nogle starter, så han forhåbentlig får noget mere rutine. Næste opgave kunne være Aalborg Store Pris, men det er muligt, at han ikke har point nok til at komme med, sagde Steen Juul.