TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Nu får hopperne deres egen kategori!

af | Nyheder

Når Hestesportens Galla 2021 afvikles til næste år, bliver der indført en ny kategori – Årets Hoppe.

Nu får hopperne deres egen kategori til Hestesportens Galla – Årets Hoppe.

Men det er ikke en kategori for de enkelte årgange, men derimod en kategori, der favner alle årgange.

Det er sket tidligere, at en hoppe er blevet Årets Hest i Danmark – det har Nobodybeatsthebeat præsteret – to gange endda i 2007 og 2009.

Men ellers har hopperne haft det svært i kåringerne i de enkelte aldersklasser.

Det rådes der altså bod på fra og med i år.

Men det er ikke den eneste ændring, der er omkring kåringerne.

Fremover er det kun personer under 30 år, der kan opnå at blive nomineret som Årets Komet.

I 2020 havde man fået nomineret 37-årige Michael Lønborg, og lignende vil man altså undgå fremover.

Men er det egentlig rimeligt at lave denne gruppe, Årets Komet –  aldersbestemt?

Hvis nu en person kommer sent ind i travsporten – f.eks. som 40-årig og slår igennem med bulder og brag.

Så er vedkommende nu ude af betragtning som Årets Komet.

Hvis man vil lave en kategori, der tilgodeser unge under 30 år – så kald den en Ungdomspris – eller hvad med Årets Tarok Pris?

Nyt er det også, at der nu er lavet et større udvalg, der skal stå for nomineringerne.

Det har hidtil været Carsten Rabjerg, Jesper Elbæk og Uwe Bredahl, der har gjort det.

Fremover det er følgende fem personer, der skal lave nomineringerne inden for travsporten:

  • Peter Jensen, tidligere travtræner
  • Jørgen Kold, leder af Seges Heste
  • Lars Donatzky, mangeårig travjournalist
  • Klaus Storm, generalsekretær Dansk Travsports Centralforbund
  • Uwe Bredahl, sekretariatschef Sport & Udvikling