TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Nu er sidste afkom også godkendt

af | 12. maj 2022 | Nyheder

Amerikanskfødte Armbro Voice har været en følhoppe ud over det sædvanlige – hun har fået 11 afkom, der alle er prøveløbsgodkendte – og tre af dem er millionærer!

Armbro Voice – her med sit føl i 2016 – Even Steven

For nogle år siden lykkedes det Panamera Racing at købe Armbro Voice fra Italien og fem af hoppens 11 afkom er født hos Jeanette og Jens Glud Hansen i Tappernøje.

Onsdag aften blev det sidste afkom efter Armbro Voice, den 2-årigedanskregistrerede hoppe In Your Dreams (Varenne) godkendt på Jägersro med Jimmi Ehlers i sulkyen i 1.19.7/2140 m.

In Your Dreams er solgt til franske Ecurie Hunter Valley og trænes af Tomas Malmqvist.

Armbro Voice er nu pensionist, men hos Panamera Racing har man to af hendes døtre til at føre linjen videre – Red Rose America 1.09.7 – 3.3 mio. DKK og Laurel America 1.10.4 – 2.1 mio. DKK.

Første afkom efter Red Rose America er den 4-årige Godfather (Bold Eagle), der i fjor var nummer to i Dansk Trav Kriterium – den har rekord 1.14.7 og har tjent 440.613 SEK.

Laurel America har været i gang i avlen i længere tid og hendes ældste afkom er Eric the Eel (Muscle Hill) 1.10.6 – 1.8 mio. SEK

Armbro Voice er også moder til bl.a. Even Steven samt til den 3-årige Targaryan, der er godkendt i 1.19.3  de er også efter Varenne, der er fader til syv af Armbro Voices 11 føl.