Efter sin meget lette sejr i Aalborg forleden er det anderledes hård konkurrence, der venter Gigant Slugger med Jeppe Juel på lørdag i Norge.
På lørdag afvikles det svenske V75-spil på Momarken-banen i Norge, der også danne rammen om det norsk/svenske opgør, Unionskampen.
![S¨ådan så det ud, da Gigant Slugger med Jeppe Juel sæsondebuterede med let sejr den 4. marts på hjemmebanen i Aalborg. Hesselborg Foto](https://i0.wp.com/travservice.dk/wp-content/uploads/gigant-slugger-.png?resize=400%2C267)
Sådan så det ud, da Gigant Slugger med Jeppe Juel sæsondebuterede med let sejr den 4. marts på hjemmebanen i Aalborg. Hesselborg Foto
I Gulddivisionen – Steinlagers Æresløp deltager bl.a. Peter Jensen-trænede Gigant Slugger med Jeppe Juel, og det er noget anden konkurrence parret kommer ud i her end de mødte i Aalborg senest.
Der er nemlig sæsondebut for såvel Mosaique Face med Adrian Kolgjini og BBS Sugarlight med Vidar Hop.
De har dog trukket anden række og har hhv. spor 9 og 10, mens Gigant Slugger har trukket spor 1.
Med i feltet er også den danske hoppe, Patricia Hastrup med Lars Anvar Kolle.
Jeppe Juel skal i aktion i alt tre gange, idet han også starter egentrænede Amour du Coglais og Tonicetobetrue – sidstnævnte starter i Sølvdivisionen, hvor Peter Jensen sender Tango Vang ud med Johan Untersteiner og Marc Bæk Nielsen for første gang har Thai Navigator til start, mens han sender Nelson Nora ud i et hoppeløb, begge skal køres af Tom Erik Solberg.
Se programsiderne til Momarken – klik her