TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Nu åbnes der mere op for amatørkuske- og rytteres deltagelse i væddeløb

af | Nyheder

En ny ændring i forsamlingsbekendtgørelsen åbner nu op for, at amatørkuske- og ryttere inden for såvel trav- som galopsporten under visse betingelser kan komme til at deltage i løb sammen med professionelle.

Repræsentanter fra hestevæddeløbssporten er i løbende kontakt med myndighederne i bestræbelserne på at skabe de bedst mulige vilkår for hestevæddeløbssportens udøvelse under den igangværende Corona-pandemi.

Sportens forhandlere har primært haft fokus på at skabe bedre muligheder for amatørkuske- og rytteres deltagelse i væddeløbene. I går kom der en åbning på den front, idet amatørerne fremover, når visse betingelser opfyldes, får mulighed for at deltage i løb med professionelle.   

Der er nemlig foretaget en ændring i forsamlingsbekendtgørelsen, der lyder:

”Trav- og galopløb på de ni væddeløbsbaner udøvet af kuske og ryttere, hvor flere end halvdelen af de deltagende kuske og ryttere på en løbsdag har professionel licens er undtaget fra forbuddet mod større forsamlinger.”

På baggrund af ændringen er Dansk Travsports Centralforbund og Dansk Galop sammen med Sport & Udvikling gået i gang med at tilpasse løbskalenderen, så amatørerne inden for både trav- og galopsporten under visse betingelser kan komme til at deltage i løb sammen med professionelle. Yderligere info følger senere.

Pressemeddelelse fra Dansk Travsports Centralforbund