Noter fra Lunden
Fra løbsdagens på Lunden noterer vi følgende:
At der var mange, der var mødt op for at slå Katten af Tønden, men at det store besøg ikke udmøntede sig i nogen speciel stor omsætning.
At det sportslige niveau, da heller ikke var helt i top.
At 17-årige Tobias N Jonassen vandt sin første sejr på Lunden med familiens Svartpeppar, der virkelig har ramt en formtop.
At Tobias N. Jonassen er fjerde generation i familien Jonassen, der har travsporten som hobby.
At Mikkel Olsen igen vandt med Raleigh og denne gang var det ikke nødvendigt at tage målfoto i brug.
At løbsdagen blev indledt med sejr til Smaragd, der er helsøster til Raleigh. Det var første start til Smaragd, der blev kørt af sin træner Nicolaj Andersen.
At såvel Smaragd som Raleigh er efter Great Challenger – D-Cherie og er opdrættet af Ole Bergh Thomsen.
At Flemming Larsen kan være på vej mod sin bedste sæson. Efter sejren i eftermiddag med Right Dream K har han vundet 3 sejre i år – i hele 2012 vandt han 6 sejre.
At V65-spillets største favorit, Stolen in America galoperede kort efter start og derefter var ude af løbet.
At Billund-træneren Søren Johansson vandt V65-finalen med Julia Maro, der førte fra start til mål.
At der også var sikre V65-sejre til hhv. Odin Svenstrup med Lars Trap og Handsome Ger med Rene Kjær.
At det lykkedes ikke for Le Tout Premier med Rene Kjær at vinde sin femte sejr i træk. En rejse i dødens kostede for mange kræfter, men Ganymede-sønnen holdt tappert til en tredjeplads.
At V65-gevinsten blev på 8.529 kroner til 10 rækker med 6 rigtige – højeste vinderodds inden for V65 var Odin Svenstrup til 6,93.
Læs mere om Lundens løb på banens hjemmeside – klik her