Ingen TV-billeder fra Lunden lørdag aften – men fortvivl ikke- her skriver vi om nogle af aftenens højdepunkter.
Totalt nedbrud i den teknik, der skulle viderebefordre TV-billederne fra Charlottenlund Travbane og ud til travinteresserede – ikke blot i Danmark, men også i Sverige og det sydlige udland, der ville spille med til løbene.
Selv om teknikere fra såvel Telia samt fra Dansk Hestevæddeløb arbejdede på at finde fejlen, så lykkedes det ikke.
Løbene er blevet optaget og vil blive udsendt og være tilgængelige i fast Track-arkivet på et tidspunkt.
Og hvad gik I så glip af?
F.eks. at 12-årige Magiccarpetride med Anders Pedersen kunne vinde Wedellsborg Mindeløb for Anders Pedersen i en spændende opløbsdyst med Amazing Dynamite med Ken Ecce.
Ikke meget skilte de to ved målpassage, men Magiccarpetride havde mulen først på stregen og sejrede i 1.12.6a/2000 m.
Forinden havde Bandit Brick med Steen Juul nærmest leget sig til sejr nummer 26 i 31 starter efter føring fra start til mål. Vindertiden 1.14.0a/2000 m.
Juul vandt også med en anden svenskfødt traver, der som Bandit Brick har muligheden for at blive en sejrssluger af rang, nemlig Søren Kolbergs Staro Mc Millanm der vandt sikkert i 1.170/2020 m.
Søren Kolberg kom selv på æresrunde som kusk bag Belive in Fate, der i en tæt opløbskamp akkurat nåede Von Gladiator med Peter Søndergård.
Jeg så løbet fra staldsiden, og her ingen var i tvivl om, at Von Gladiator havde sejret, og at Carsten Bundgaards berømte boldøje fra fem DM-titler i Cricket, havde set helt galt, idet Bundgaard havde Believe it or Not som vinder.
Men målfotoet holdt med Bundgaard!
En fin vinder var også fynske Classico med Ole Bender, der efter en lidt langsom indledning kom frem efter kilometeren og satte førende Coutinho med Thomas Fischer under pres.
Classico forsvandt da det gjaldt til en sikker sejr i 1.15.8/2000 m volte, mens Coutinho blev taget op i opløbssvinget.
-Jeg frygtede han havde kvalt sig. Der var omstart, og han blev herefter meget hidsig. Da han har været halsopereret frygtede jeg, at han havde lukket for luften i opløbssvinget, og derfor valgte jeg at bryde løbet med ham, sagde Thomas Fischer til travservice.
Omsætningen i de 11 løb blev blot på 749.214 kroner – og det var skuffende, om end man må påregne at St Hans Aften er en aften, hvor de fleste er ude til arrangementer- også i år, selv om bålene de fleste steder var aflyst på grund af tørken. Og så den manglede TV-dækning, selvfølgelig,